Nord Nytt udgiver temanummeret 

’Museer mellem fag og formidling: tværfaglighed, interaktivitet og kommunikation’.

Landets museer gennemlever i disse år en formidlingsrevolution. I de seneste år er der sket en voldsom vækst i formidlingsaktiviteterne på stort set alle museer landet over. Spørgsmålet er, om man helt undgår faren for en tivolisering af museerne? Og kan resten af museumsinstitutionen følge med formidlingsudviklingen?

Befolkningens kendskab til kulturarven skal styrkes, var budskabet fra daværende kulturminister Brian Mikkelsen, da regeringen i 2006 lancerede en storstilet plan for udvikling af museernes formidling. Mens initiativerne er i fuld gang, er det tid til at tage pulsen på udviklingen af museernes formidling. I et nyt nummer af Nord Nytt sætter en række yngre museumsfolk og forskere fokus på de udfordringer, som udviklingen af museernes formidlingstilbud stiller museumsansatte og publikum overfor.

Den digitale udvikling har skabt nye kanaler og nye rum for museumsformidlingen. De besøgende forventer at kunne indgå som aktive medspillere i forhold til den viden og de ressourcer, som museerne stiller til rådighed på nettet. Mange museer arbejder derfor aktivt med at gøre deres digitale rum mere interaktive ved brug af diverse former for informationsdeling samt blogs og chatfunktioner.

Også på museerne bliver der stillet krav om øget interaktion, større brugerinvolvering og mere tovejskommunikation. Mange kulturhistoriske museer har længe arbejde med levendegørelse for at gøre historien mere vedkommende og aktiverende. På science centres udgør fysisk aktivitet og interaktive læringsformer langt den største del af formidlingen af naturvidenskabelige og tekniske emner.

Formidlingsinitiativerne nødvendiggør ofte tværfaglighed. Eftersom formidlingen ikke længere tager nødvendigvis udgangspunkt i museernes faglige identitet, men opstår gennem samarbejde på tværs af etablerede faggrænser, vil mange af de nye formidlingstiltag skabe udfordringer for hele museumsinstitutionen. Det gælder organisationen, og det gælder forskningen.

Det traditionelle formidlingsbegreb er tæt knyttet til forestillingen om museernes forskning som det bærende. Med omvurderingen af formidlingsbegrebet giver det også mening at gentænke museernes faglige forskningsindsats. Forskningen skal måske i højere grad foregå i tæt tilknytning til konkrete formidlingsprojekter. Hvis museerne virkelig skal videreudvikle deres store formidlingspotentialer i kultur- og oplevelsesøkonomien, må de også indstille sig på at udvikle deres andre funktioner tilsvarende.

God læselyst!

Temaredaktion: Kristian Hvidtfelt Nielsen, Mette Kia Krabbe Meyer og Carina Serritzlew

• Mette Kia Krabbe Meyer, museumsleder og inspektør i nyere tid, Museet Færgegården
• Mikkel Thelle, museumsinspektør ved Nationalmuseet, Brede Værk
• Camilla Mordhorst, formidlingschef, Københavns Bymuseum (mangler bekræftelse)