Kan Lionel Messi og Barcelona genvinde trofæet i Spanien?

barcelona_logoInden længe går det løs igen i verdens næstbedste fodboldrække, La Liga. I udgangspunktet er ligaen for længst knækket over, så det reelt kun handler om, om det er Real Madrid eller FC Barcelona der vinder mesterskabet og hvem der rykker ned. Atletico Madrid har dog blandet sig de sidste par år og vandt mesterskabet forrige år, hvor de også spillede sig helt frem til champions league finalen.

Mange mener at spændingen er blevet for udvandet, fordi Real Madrid og FC Barcelona er blevet så suveræne, som tilfældet har været de sidste mange år. Det hænder dog at et enkelt af holdene lige under de to store stikker hovedet frem og driller lidt. I sidste sæson var der dog ikke meget spænding om hvem der skulle slutte i toppen af ligaen, da afstanden mellem Real Madrid på andenpladsen og Atletico Madrid på tredjepladsen var hele 14 points.

 

FC Barcelona

Indgangen til denne sæsons La Liga er lidt anderledes for FC Barcelona, de har ikke måtte hente nogle spillere i det vigtige sommertransfer vindue, grundet deres karantæne fra FIFA, det kan have givet, deres evige rivaler fra Real Madrid et vigtigt forspring i forhold til at forstærke holdet med det samme. Barcelona har dog skrevet kontrakt med Arda Turan fra Atletico Madrid, men han må først indtræde i truppen 1 januar 2016. Sidste sæsons mestre vandt alt hvad de rørte ved i sidste sæson, og det kan derfor bliver rigtig svært at præstere på samme niveau, måske hersker der også en smule metaltræthed i truppen?

 

Real Madrid

I Spanien er fodbold nærmest en religion for de mest passioneret fans, og forventningerne til sidste sæsons to’er Real Madrid er urealistiske høje, til at de skal genvinde magten i Spanien og dermed mesterskabet. Kongeklubben ser sig selv, verdens største og bedste hold og derfor er mesterskabet også et must hvert år. Real Madrid har til den nye sæson skilt sig af med Carlo Ancelotti på træner bænken og i stedet ansat den lidt mere defensivt orienteret spanier Rafael Benitez. Derudover har man sagt farvel til klublegenden Ilker Casillas. Real Madrid har haft for vane at hente store transfers hver sommer, men i denne sommer, har det store checkhæfte ikke været fremme – endnu.

 

Subtoppen

Subtoppen består af 3 hold, som skiftes til at være første udfordre til de to store. Atletico Madrid er det hold af de 3 som har præsteret bedst de sidste par år, med et mesterskab i sæsonen 13/14. Atl. Madrid har måtte afgive Arda Turan til Barcelona, men til gengæld har man hentet hyper farlige Jackson Martinez. Forsvaret er blevet styrket med Felipe Luis og Stefan Savic.

Valencia har ikke været ude og investere i nye spillere, men i stedet koncentreret sig om at forlænge et par af de lejeaftaler de indgik i sidste sæson, for derved at bevare kontuniuteten. Valencia sluttede et point fra tredjepladsen i sidste sæson, og man må forvente at de kan bevare pladsen i top5 uden større problemer.

Sevilla er det sidste hold i top 5. Holdet fra Andalucien tog sig til sejr i Europa League i sidste sæson og endte samtdig i top5. Til denne sæson har de oprustet med danske Michael Krohn-Dehli, italienske Ciro Immobile samt ukrainske Evgen Konoplayanka. Sevilla kommer styrket ud af denne sommers transfer vindue, og de bør igen i år være en seriøs udfordre til champions league pladserne som uddeles til top4.

Læs mere