Indledning Nord Nytt 100: Studier af byen Både etnologien og folkloristikken har rødder i studiet af livet på landet og det man dengang betegnede som det sande folkeliv, det liv som umuligt kunne udfoldes under byernes kunstige livsbetingelser. Siden er modstanden og den iboende kulturkritik af bylivet forstummet indenfor de kulturanalytiske fag, hvor byen og bylivet i dag udgør et yndet studiefelt for både studerende og forskere. Byer ophober omstændigheder med modsætninger, modsigelser og adskilte verdener som væsentlige kendetegn. Byen både drager og frastøder. For en stor og stadig stigende del af verdens befolkning, så er den en uomgængelig del af det moderne menneskes hverdag – det er umuligt ikke at forholde sig til byen. Derfor er den også omdrejningspunktet for dette temanummer af Nord Nytt, som vi har valgt at kalde Studier af byen – en titel som afspejler, at nummeret både rummer studier af byen og i byen. Artiklerne forholder sig til problemstillinger kendt fra byplanlægning og urbanitet, men rækker samtidig længere ud, idet de følger den kulturanalytiske tradition for at se byen som et komplekst fænomen, der bliver til i stadige sociale og kulturelle relationer. I de senere år har spørgsmål om konkurrenceevne, tiltrækningskraft og tanker om netværkssamfund ført til en øget politisk interesse for at anskue byer ud fra et kulturanalytisk perspektiv, der synliggør byernes historicitet og kulturelle særpræg i en global verden. Artiklerne i dette nummer skriver sig ind i disse tematikker ud fra teoretiske diskussioner om begrebsliggørelse af både småbyer og storbyer i en globaliseret verden og gennem empiriske studier af blandt andet byers selviscenesættelse, den kreative by og byen som erindringsrum. I artiklen Storstadsfenomen i småstadsforskning giver Katja Hellman et indblik i problemerne med at fi nde teoretiske referencerammer til studiet af mindre byer, når såvel den fi nske som den internationale forskning først og fremmest fokuserer på storbyens fænomener og processer. Artiklen tager udgangspunkt i postmoderne studier og bystudier og giver med sin teoretiske oversigt anledning til spørgsmål omkring, hvordan det urbane rum kan undersøges i mindrebyer. Carina Ren beskriver i artiklen There’s a place where it can all come true, hvordan det amerikanske skiresort Breckenridge meget velovervejet iscenesætter både stedet og dets mange servicemedarbejdere med det formål at give byens gæster en konkurrencedygtig oplevelse af smuk natur, god shopping og autentisk kulturarv. Forfatteren beskriver, hvordan Breckenridge gøres til en attraktiv ferieby, men samtidig også rummer nogle ganske effektive eksklusionsmekanismer, når det kommer til praksisser, som ikke underbygger det salgbare billede af skiresortet. Sanna Lillbröanda-Annala fokuserer i artiklen Hur forvalta det Förfl utna? – ideologier inom den fi nske trästadspolitiken på bevaringsspørgsmålet og ser på om der er en politisk og ideologisk tilgang til bevaring af byrum og kulturmiljøer og i givet fald hvilken. Udgangspunktet er de fi nske træbyer, og forfatteren tager os med på en rejse i tiden hvor hun påpeger hvordan træbyerne skifter status fra kedelige og kasserbare, til skattede kulturelle perler. I artiklen Den grimme by diskuterer Mads Holme & Jeppe Høst, hvordan forestillinger om det skønne og det grimme på forskellig vis indlejres i byens rum og artikuleres ud fra henholdsvis et byplanlægningsmæssigt og et kulturhistorisk perspektiv. Med København som omdrejningspunkt illustrerer forfatterne, hvorledes ambitionen om at være en kreativ metropol med plads til det grimme og skæve ikke modsvares i byplanlægningens blik for det skønne. Samtidig peger forfatterne på etnologiens potentiale for byplanlægning i udviklingen af den kreative by. En helt anden tilgang til byen finder man i Pia Kirkegaards artikel Storbyen og den fremmede. Pia Kirkegaard behandler i sin artikel den moderne storby, set ud fra de sociale relationer der findes mellem byrummets brugere. Forfatteren bruger begrebet Den fremmede til at kaste lys over segregeringen af byrummet og peger der igennem på årsager og løsninger på nogle af storbyens sociokulturelle problemer. Endelig giver Monica Ståhls-Hindsberg i artiklen Nostalgiska minnen frän Viborg et indblik i sit arbejde med erindring og identitet i byen Viborg (Karelen). Med udgangspunkt i interviews med russisk-, svensk- og fi nsktalende borgere viser hun således, hvordan deres lokalidentitet er forbundet med erindringer om barndomsbyen i tid og rum. Afslutningsvis bringer vi en løsartikel af Kaarina Koski. Artiklen Döden och ondskan i den finska folktratitionen handler om død og ondskab i fi nsk kulturhistorie. Død repræsenteres ofte af onde og farlige overnaturlige væsner. I den kristne tro er ondskab personifi ceret som djævlen, men Koskis artikel beskriver fi nske sagn, hvor død ikke er ensbetydende med den kristne opfattelse af ondskab. I dette nummers debatoplæg kan du læse om, hvordan de gamle husbåde slusses ud af Københavns Havn i takt med at havnen mondæniseres. Vi håber, at dette nummer giver stof til eftertanke og inspiration til fortsatte studier af byen! God læselyst. Søren Møller Christensen, Karen Ida Dannesboe, Sille Radoor Larsen & Jacob Thomsen