Nord Nytt 101: Industrikultur
En bestemt tidsperiode i historien får som regel først et navn, når den er passeret og afl øst af en anden, der med tiden også vil få sin betegnelse som en anden tidsperiode i historien. Industrialiseringen er en tid i vores historie, hvor store forandringer har fundet sted på mange forskellige niveauer. Industrisamfundet er blevet et begreb på en historisk periode, vi netop kan navngive i dagens lys, fordi noget nyt, en ny periode, er ved at tage over. I dag taler vi om, at vi lever i et videnssamfund eller et informationssamfund. Begge er de et udtryk for, at vi hele tiden er i bevægelse hen i mod noget andet, eller at vi måske endda allerede er i en ny periode. Selv om vi bevæger os, betyder det ikke, at det gamle forsvinder og kun indskriver sig i historiebøgerne. Derimod kan det diskuteres, hvornår en periode ophører og erstattes af en anden. Er industrisamfundet et overstået kapitel i historien, eller kan vi stadigvæk hævde, at vi lever i en industrikultur?
En periode som industrisamfundet har efterladt sig mange materielle spor. Spor, der synliggøres i form af bygninger, teknologi, industrianlæg, forsyningsindustri og infrastruktur. Industrisamfundet har dog ligeledes også spillet en væsentlig rolle for sociale og kulturelle fænomener. Forandringer som ses i familiestrukturer, arbejdsliv, velfærd, foreningsliv og bevægelser. Industrialiseringen har i høj grad medvirket til at skabe nye fysiske rammer for det levede liv, hvor forskellige sociale gruppers hverdagspraksis er blevet formet og forandret. Og ligesom de fysiske spor har sin berettigelse i vores kulturarv, er det også vigtigt at stille skarpt på de forandringer, som industrialiseringen har tilført socialt og kulturelt.
I forbindelse med at Kulturministeriet og Kulturarvsstyrelsen - som satsningsområde - har udråbt år 2007 til at stille skarpt på industrisamfundets kulturarv, har en række museer og kulturinstitutioner i år beskæftiget sig særligt med dette område. Nord Nytt har ligeledes fundet det nærliggende at udgive et temanummer med fokus på industrikultur. I dette temanummer er der lagt op til åben diskussion om, hvad begrebet industrikultur rummer. Særligt ligger artiklerne vægt på industrialiseringens indfl ydelse på de sociale og kulturelle forandringer som del af vores kulturarv. Artiklerne bidrager både med teoretiske og empiriske diskussioner, der forholder sig til hvilke fortællinger fra industrisamfundet, der skal bevares som en del af vores kulturarv.Den første artikel Stål, fredning og økonomisk nationalisme – om et besøg på et europæisk
stålværk kommer fra Lasse Kristensen. I artiklen føres læseren beskrivende og detaljeret for alle sanser til et tjekkisk stålværk, der havde sin storhedstid for godt 100 år siden. Kristensen fremdrager pointer i forhold til den betydning, som stålproduktionen har haft i relation til den tjekkoslovakiske økonomi, og der fremhæves at stålværket ligeledes spillede en væsentlig rolle i forhold til de ofte krigeriske anerkendelseskampe mellem de europæiske lande. Et særligt område i Tjekkiet med to nedlagte miner står nu til diskussion om at blive optaget på listen over verdens kulturarv. Artiklen lægger dermed også op til en diskussion om, hvilke historier der skal fortælles og til hvem? I artiklen Storbyens strømme – et grundlag for industrisamfundet diskuterer Jakob Ingemann Parby forholdet mellem private initiativer og statens og Det Offentliges rolle i udbredelsen af infrastrukturen. Parby belyser infrastrukturens betydning for industrialiseringens udvikling, men også for dannelsen af borgeren i industrisamfundet. Udgangspunktet for artiklen er udstillingen på Københavns Bymuseum Storbystrømme – Københavnernes vand, varme, lys og latrin gennem 150 år. I Malene Myginds artikel Kvinde i en opbrudstid – en fortælling om den emanciperede kvinde og det hele menneske argumenteres der for industrialiseringens indfl ydelse på nye kønsdefi nitioner. Mygind belyser gennem kvindelige gennembrudsforfattere datidens kvinders selvforståelse og konfl ikter i en tid, hvor kvinden i højere grad bliver inddraget på arbejdsmarkedet. Emner som kærlighed, seksualitet og selvrealisering bliver belejligt skildret gennem forfatteren Erna Juel-Hansen, der fremstår som kilde til en forståelse af datidens kvinder i en opbrudstid. Louise Karlskov Skyggebjerg beskriver i artiklen Det ska' bare virke – under, over og bagved de moderne bekvemligheder forskningen bag om de store teknologiske, infrastrukturelle systemer som kom til Danmark i 1800-tallet. I artiklen påpeges og diskuteres, om systemerne kan anskues som værende mere end teknologiske overvejelser, men at de også kan ses som en kilde til at forstå deres samtid på nogle sociale, kulturelle og politiske niveauer. Artiklen tager udgangspunkt i udstillingen af samme navn på Danmarks Tekniske Museum. Morten Krogh Petersens artikel Videnssamfundet: Danmark skal opgraderes – skal etnologien også? sætter fokus på debatten om Danmarks opgradering til et videnssamfund, hvor hovedargumenterne inden for denne debat synliggøres. Samtidig diskuterer Krogh Petersen etnologiens rolle i viden om videnssamfundet og forståelser af kvalitative metoder ud fra sine empiriske data fra sit feltarbejde hos FORA. Afslutningsvis rundes dette temanummer af med et passende debatindlæg fra Thomas Højrup. I artiklen Etnologien og industrisamfundets kulturarv analyserer Højrup begrebet industrisamfund og kulturarv, særligt diskuteres den nationale kulturarv og statens rolle for selv samme.
Som en ekstra feature har vi i dette temanummer som illustrationer bl.a. indsat nogle af deltagernes fotografi er fra Industrikultur 07’s fotokonkurrence. Disse afspejler forskellige forestillinger om, hvad industrikultur er, og hvordan det har sat sine spor.
God læselyst og færden i industrikulturens fodspor.
Lars Salomonsson Christensen og Mia Berggren Andersen
