Nord Nytt 102: Folket
”Hvor blev folket af?” var arbejdstitlen på dette temanummer af Nord Nytt. Spørgsmålet refererer til, at begrebet folk synes at være forholdsvis fraværende i dagens akademiske debat – både i etnologien og i andre fag. Det undrede os, at etnologien, der beskæftiger sig med folkelivet, ikke forholder sig mere indgående til begrebet folk. Begreberne folk og nation synes væsentligst at optræde i forbindelse med den nationalismedebat, der især ligger i forlængelse af Benedict Anderson og Ernest Gellner. Nationalismens udvikling er selvfølgelig et vigtigt aspekt af begrebet folk, men begrebet har så stor betydning for vores historie, at det næppe er formålstjenstligt udelukkende at fokusere på dette aspekt. Det kan også undre, at etnologien, der beskæftiger sig videnskabeligt med folkelivet, ikke forholder sig mere indgående til grundbegrebet folk.
At folket er et relevant begreb i en nutidig diskussion er der fl ere aktuelle eksempler på. Ét er den amerikanske tro på, at man ved at tilintetgøre centralmagterne i Afghanistan og Irak kunne skabe basis for et levedygtigt demokrati, der nærmest ville vokse frem af sig selv. Her kunne man nok have haft gavn af en dybere forståelse af forholdet mellem demokrati og folk (ethnos). Et andet, mere hjemligt, er EUs kulturpolitik, der i en årrække har forsøgt at skabe en identifi kation der minder om nationalstaternes med fl ag, hymne, borgerskab m.m. – tilsyneladende uden større held. Tilsvarende bliver EUs aktuelle problemer med at vinde tilslutning til en ny traktat ofte tilskrevet en ’folkelig’ modstand (i hvert fald i den danske debat), uden at komme nærmere ind på, hvad denne folkelighed består i.
I dette nummer kan vi med stolthed præsentere en række forskeres belysning af begreberne folk og nation. Thomas Suenson beskæftiger sig med, hvorfor begrebet folk har mistet en tidligere fremtrædende plads i etnologien. Tesen er, at folket er opstået i en kristen forståelsesramme og er gledet i baggrunden fordi etnologien har undergået et videnskabeligt paradigmeskift. Dette paradigmeskift eksemplifi ceres med Niels Blichers rolle i striden om ’Kirkens Gienmæle’. Artiklen præsenterer en primordialistisk forståelse af folket som alternativ til dikotomien mellem en konstruktivistisk og en essentialistisk forståelse.
Ove Korsgaard forsøger at fi nde frem til betydningen af begreberne folk og nation ved hjælp af gamle ordbøger og en idéhistorisk tilgang. Begrebet folk var, hævder han, førhen knyttet til slægten, og er først senere blevet knyttet til begrebet nation. Fra at være betegnende for undersåtter er folket blevet en suveræn kategori, men for at kunne forstå folkebegrebets betydning for identitetsdannelsen før nationalismens tidsalder må man gribe til den ældre betydning. Korsgaard afslutter med en opsang til historikere om ikke at undervurdere religionens rolle i identitetsdannelsen.
Tine Damsholt har foretaget en komparativ undersøgelse af statsborgerskabsceremonier i Norge, Sverige og Danmark. Med en performativ analysestrategi viser Damsholt, hvordan der ved ceremonierne gøres multiple versioner af folk og nationalstat. I analysen af ceremonierne påpeger hun, hvorledes de specifikke versioner af folk og nationalstat, som en del af den konkrete ceremoni, sammenfi ltres og optræder i en heterogen kompleksitet. Peter Dragsbo behandler sprogskiftet fra dansk til tysk på Angel i første halvdel af det 19. århundrede. Dragsbo skriver, at der i begyndelsen af perioden er sociale og kulturelle grunde til
sprogskift, men at sproget bliver en politisk markør i takt med udviklingen af nationalstaterne. Han påpeger, at det er misvisende at tale om kulturgrænser, men at man i stedet bør tale om kulturgrænseområder. Dragsbo konkluderer, at før nationalstatens opkomst var der andre tilhørsforholds-mekanismer, der gjorde sig gældende, og at sprog og national identitet er et individuelt valg.
Dybbøl Banke er et af de mest markante nationale symboler i Danmark. Mads Daugbjerg beskriver, hvorledes formidlingen af den nationale arv foregår omkring Dybbøl i vore dage. Fra at have et entydigt dansk nationalt fokus er historiefortællingen langsomt ved at ændres til at fokusere på mere universelle og ’globale’ værdier. Dybbøl er et eksempel på, at kulturarven altid bliver belyst ud fra nutidige perspektiver.
Rasmus Glenthøj undersøger i sin artikel, hvorledes man i Norge opfattede begreberne folk og nation omkring tiden for adskillelsen fra Danmark. Glenthøj redegør for, hvorledes faktorer som afstamning, sprog, klima og historie blev brugt til at definere norskheden. Der kan identifi ceres to hovedlinier inden for nationsopfattelsen i debatten fra den tid, en politisk og en etnisk, og Glenthøj påpeger, at selv om den politiske opfattelse blev dominerende i Eidsvoldforfatningen, vandt også den etniske opfattelse en vis hævd, især som udtryk for et ønske om at distancere sig fra Danmark og Sverige.
Artiklen af Laura Maria Schütze er ikke oprindeligt skrevet til dette temanummer. Artiklens emne falder dog ikke uden for temaet, idet Schütze belyser baggrunden for den russisk-ortodokse kirkes helgenkåring af kejser Nikolaj II. Schütze beskriver, hvordan der i begrundelsen for helgenkåringen lægges vægt på kejserens personlige ortodokse levned fremfor hans virke som statsoverhoved. Kejseren bliver således symbol på de russere, der måtte udholde bolsjevikkernes forfølgelser – et vigtigt symbol i opbygningen af den post-sovjetiske russiske nationale identitet. I artiklen drages der paralleller til 1800-tallets europæiske nationalmuseers betydning for nationsdannelsen.
Ud over at takke vore skribenter vil vi gerne benytte lejligheden til at takke Karen Ida Dannesboe og Charlotte Kjærholm Pedersen, der begge har bidraget til, at dette temanummer blev en realitet.
God fornøjelse!
Marie Haulund Otto & Espen Suenson
