Indledning
Nord Nytt nr. 104: Familie

Det tyvende århundrede har på mange måder været et århundrede i familiens tegn. Det var århundredet, hvor man etablerede egentlige familieministerier og søgte at værne mest muligt om familien. Men samtidig er det et århundrede, hvor familiers strukturer er ændret ganske markant.
Den skandinaviske familieforskning spænder vidt, og mange fag byder ind på emnet. Fælles for forskningen er dog, at den giver os viden om, at familien er en facetteret størrelse og et forskningsobjekt, der rummer mange mulige og interessante emner, man som forsker med interesse for historiske eller nutidige forhold kan beskæftige sig med.
Familieforskningen er samtidig ganske central i forhold til mange aktuelle politiske debatter, hvor emner som kønsroller, barselsorlov, børns vilkår, de “nye familier” (eks. homoseksuelle parforhold), forholdet mellem familien og arbejdslivet, familien i forhold til det omkringliggende samfund og ikke mindst til staten blot er nogle blandt flere aktuelle emner. Diskussionerne har således både grobund i forskningen og den politiske scene. Forskningens aktualitet er iøjnefaldende; ikke bare i forhold til den familiepolitiske dagsorden. Også det enkelte menneske tager del i diskussioner omhandlende familien. Man er en del af en familie, stiller måske spørgsmål til egen eller andres familiepraksis, og måske netop derfor er viden om historiske såvel som nutidige forhold væsentlig ikke blot for en lille gruppe forskere men for rigtig mange mennesker.
Formålet med Nord Nytts temanummer Familie er at sætte fokus på nogle af familiens mange facetter og beskæftiger sig med så forskellige emner som slægtshistorie og kunstig befrugtning. Mange ting har ændret sig, tidligere fik man de børn, man kunne (eller ikke kunne undgå), nu får vi de børn, vi vil have. Mange mener endog, at det er deres ret og ikke mindst, at en rigtig familie ikke kan eksistere uden børn. Slægten skal føres videre. Vi har ladet forfatterne vinkle familietemaet frit, og det har bragt et alsidigt udbud af artikler. Nogle af artiklerne betoner den historiske udvikling, andre tager nutidige problemstillinger under lup, mens enkelte kombinerer de to. Eerika Koskinen-Koivisto tager i artiklen Categorizing a Family, Categorizing the Self udgangspunkt i sin nære familie. Hendes bedstemoder, født i 1927, definerer sig selv som tilhørende arbejderklassen. Selvom en stor del af hendes liv har udformet sig som et almindeligt liv i middelklassen, så er det også den dag i dag tilhørsforholdet til arbejderklassen og industriarbejdet, der tegner denne kvindes identitet.
En både praktisk og historisk vinkel på emnet familie kommer fra Lene Floris og Gudrun Lund, som i artiklen Klostergade nr 8, 4300 Holbæk beskriver det museale rekonstruktionsprojekt; Klosterstræde nr. 8, 4300 Holbæk og dets udgangspunkt i Johanne og Alfreds familie. Artiklen tydeliggør, hvordan familieperspektivet sætter museets bygninger i tale på en måde, som giver mulighed for at inkludere både besøgende og museets brugergrupper på aktiv vis.
I artiklen Familjehistoria ser Kukka Hammerström med borgerkrigen i Finland i 1918 som eksempel på, hvordan man gennem familiehistorie kan undersøge menneskers kollektive og individuelle tolkninger samt erfaringer af historiske hændelser. Heli Niskanen diskuterer i artiklen Trying to Have a Family of One’s Own, hvordan kvinder, der er blevet kunstigt befrugtet (og således har fået lægelig hjælp til at blive gravide) ”fortæller” om lægerne og lægernes rolle. Prædikatet ufrivillig barnløs ønsker de færreste kvinder at tage på sig og måske netop derfor fortolkes lægernes rolle i forbindelse med kvindernes befrugtning som noget andet end blot videnskabelig baseret hjælp til en kvinde ude af stand til at starte en familie.
I artiklen Balance mellem arbejdsliv og familieliv – også et spørgsmål om køn tager Sine Grumløse udgangspunkt i den familiepolitiske debat om forholdet mellem familiers arbejdsliv og familieliv fra midten af 1970erne til i dag. Balancen mellem familiers arbejdsliv og familieliv har været et centralt punkt på den danske familiepolitiske dagsorden i mere end tredive år, men er stadigvæk højaktuel. Talen om forholdet mellem de to sider af livet har dog ændret sig over årene. Væsentligt er det, at køn og tid er stort set udraderet i de seneste politiske udgivelser, hvilket er noget paradoksalt, da mange kvinder og mænd stadigvæk handler særdeles kønnet både i arbejdslivet og i familielivet.
I dette nummers debatoplæg Just a family among others diskuterer Ulla Kontio, hvordan forholdene for enlige mødre i Finland har forandret sig i tidens løb. Enlige mødre har ikke altid haft det nemt og Ulla Kontio forklarer, hvordan fordomme og religion har spillet ind på enlige mødres og deres børns hverdagsliv, og hvordan disse familier oplever disse fordomme. Ulla Kontio kritiserer, at kernefamilien stadig anskues som værende den såkaldt eneste rigtige familieform, idet enlige mødre og deres børn i lige så høj grad burde accepteres som en familie ligesom alle andre familier.

God læselyst!

Stefanie Høy Brink, Sine Grumløse, Line Vestergaard Knudsen, Carina Lykke Rohrbach