Nord Nytt 90: Kultur og teknologi
"There’s a funny thing about the fusion of technology and culture. It has been a part of human experience since that first cave painter, but we've had a hard time seeing it until now."Steven Johnson 1997: Interface Culture. San Francisco. Kultur og teknologi har - som begreber og empiriske forskningsfelter - længe levet separate liv på hver sin side af den fortærskede kulturkløft mellem de hårde og de bløde videnskaber. Dog er en række kulturstudier nu i stigende grad begyndt at interesse sig for teknologi som en vigtig del af kulturens udformning og udvikling, mens flere teknologistudier beskæftiger sig med kultur som relevant kontekst for teknologisk innovation og anvendelse. Resultatet er, at kultur og teknologi nu nærmer sig hinanden.
Dette temanummer af Nord Nytt, Kultur og teknologi, kaster et kritisk blik på såvel den teoretiske som den empiriske tilnærmelse mellem kultur og teknologi. Med temanummeret ønsker vi at gøre såvel forbindelser som forskelle mellem kultur og teknologi mere tydelige gennem forskellige akademiske perspektiver og ud fra forskellige eksempelstudier. Ambitionen er at bidrage til den pågående diskussion om forholdet mellem kultur og teknologi med en række artikler, der med Steve Johnsons ord synliggør kultur og teknologi som integrerede dele af den menneskelige erfaring.
Den traditionelle arbejdsdeling i den akademiske verden mellem på den ene side kultur- og samfundsvidenskaberne og på den anden de teknisk-naturvidenskabelige videnskaber bærer sikkert en del af ansvaret for, at videnskabsfolk har haft så svært ved at få øje den nære sammenhæng mellem kultur og teknologi, som Johnson påpeger. Denne arbejdsdeling har bl.a. resulteret i, at mange videnskabelige begrebsverdner ikke har formået at relatere kultur med teknologi og omvendt. Nærværende temanummer bringer en række begreber og teorier i spil, som på forskellig vis netop påpeger relationer mellem kultur og teknologi. Etnologi har en lang tradition for en kulturforståelse, der helt og holdent inkluderer kulturens materielle aspekter som f.eks. teknologi, som fhv. professor i etnologi Bjarne Stoklund påpeger i sin nye bog, Tingenes kulturhistorie (2003), og som etnologen Hanne Lindegaard også fremhæver i sin artikel. Derudover er der i de senere år fremkommet forskellige teorier inden for det brede forskningsfelt, der går under navnet Science and Technology Studies eller Science, Technology, and Society, heriblandt Social Construction of Technology og Actor-Network Theory, som også forsøger en begrebslig integration af områderne kultur, samfund, teknologi og natur. Endelig kan vi her fremhæve den integration mellem kultur og teknologi, der i praksis finder sted inden for kunstens verden, f.eks. illustreret ved den belgiske kunstner Wim Delvoyes værk: CLOACA (jf. Lars Botins artikel) og den danske kunstnergruppe Superflex’ "værktøjer". Alt sammen vidner om, at Steven Johnsons ord fra 1997 måske allerede er ved at miste deres aktualitet.
Stine Lykke Nielsens artikel Integrating Gender in Energy Development: Possibilities and Problems in Theory and Practice viser, hvordan social og politisk modstand, utilstrækkelig uddannelse i kønsproblematikker samt teoretiske og konceptuelle begrænsninger har resulteret i en begrænset succes med hensyn til at inddrage kønsaspektet mere eksplicit i udviklingsprojekter inden for energisektoren og andet udviklingsarbejde.
Anders Albrechtslund diskuterer i artiklen Teknik og turisme - En filosofisk undersøgelse af et moderne kulturfænomen Heideggers tanker om teknikken og overfører disse idéer til fænomenet turisme. Turisme betragtes her som et moderne kulturfænomen, der i høj grad tilrettelægger verden som en ressource, akkurat som Heidegger i sin tid så moderne teknologi.
I Minicomputerens sociale arv: Teknologien og dens sociokulturelle kontekst undersøger Iben Schulze og Anne Mette Thorhauge, hvordan kulturel kontekst og social artikulation skaber et specifikt billede af computeren som hobby og som kommunikationsmiddel i dens tidlige fremvækst. Ud fra to empiriske eksempler i 1970’erne illustrerer forfatterne, at den sociale konstruktion af en bestemt teknologi tager sig meget ud i forskellige kulturelle praksis. Eksemplerne åbner desuden op for en diskussion af spørgsmålet om den sociale stabilisering af teknologiens mening og problematiserer nogle af de teoretiske standpunkter, der ligger i forestillingen om social konstruktion af teknologi.
Sari Tuuva betragter i Negotiated Stories of the Information Society de lokalt forankrede, kulturelle betydninger, som forestillingen om informationssamfundet har. I artiklen demonstrer forfatteren, at informationssamfundets forskelligartede betydninger og de fortællinger, informationssamfundet er en del af, forhandles i situationelle kontekster, der ikke alene inkluderer de involverede deltagere i et finsk IT-udviklingsprojekt, men også forfatteren selv og hendes forskningsprojekt.
Temanummerets artikler afrundes med en lille artikeltrilogi, hvor kloakteknologi er omdrejningspunktet. Hypotesen i Om det sublime i kunst og teknologi af Lars Bovin er, at den sublime symbiose af kunst og teknologi er tilstede i den belgiske kunstner Wim Delvoyes værk: CLOACA. Forfatteren placerer dette forunderlige kunstværk i en både historisk, filosofisk, kunstnerisk og teknologisk kontekst, hvor tilstedeværelse af det sublime identificeres i det såvel det kropslige, det rumlige og det tidslige.
Kloaktrilogien rummer desuden to artikler, der begge er baserede på ph.d.-projekter. Hanne Lindegaard har i sin ph.d.-afhandling fra 2001 studeret fremkomsten af det moderne kloaksystem i Danmark og giver i sin artikel en redegørelse for centrale pointer og teoretiske problemstillinger. Udgangspunktet for Lindegaards projekt var en nutidig undren over det eksisterende kloaksystems sociale, kulturelle og teknologiske stabilitet, og det er også her, Maj-Britt Quitzaus artikel Kultur i badeværelset - om integrationen af kultur, teknologi og samfund begynder. Artiklen indeholder teoretiske overvejelser om, hvordan kultur, teknologi og samfund kan integreres med henblik på at skabe en forståelsesmæssig ramme for at identificere og beskrive sociale og kulturelle aspekter i relation til badeværelset og dets teknologier. Den undren, der ligger til grund for Quitzaus ph.d.-projekt, er spørgsmålet om, hvorfor recirkuleringstoiletter er så svære at indføre, selv om teknologien synes at være på plads. At der er kulturelle aspekter, som spiller en rolle i denne socio-tekniske forandringsproces, burde ikke komme bag på den interesserede læser af temanummerets syv foregående artikler.
I det afsluttende debatindlæg Humanistiske teknologer agiterer Tobias Lau for ansættelse af humanistiske teknologer, der tør stille nye krav til den teknologiske innovationsproces inden for IT og computere. Lau ser i tankerne bag open source og brugercentreret design (John Maeda m.fl.) de første tegn på, at humanister kan specialisere sig inden for IT- og computerteknologi og tænke disse teknologier mere aktivt ind i vores hverdag. Det kræver ifølge Lau - og helt i temanummerets ånd, at det humanistiske og det datalogiske forskningsarbejde ikke foregår i to adskilte rum, men i én og samme verden.
Carina Serritzlew & Kristian Hvidtfelt Nielsen
