Indledning Nord Nytt 91: Kulturelle processer I foråret 2003 blev den 29. Nordiske Etnolog- og Folkloristkongres afholdt i Helsingør, Danmark, under titlen "Kulturelle processer i Europa". Kongressen indfangede en række af de kulturelle processer, der finder sted inden for Europa og afspejlede samtidig, hvilke tendenser, temaer, studieobjekter og teoretiske diskussioner, der gør sig gældende lige nu. Kulturelle processer, der i øjeblikket strømmer igennem og udgør kultur¬videnskaben selv. På kongresssen gav professorer, forskere og studerende et indblik i deres arbejde og åbnede op for diskussion. I dette nummer af Nord Nytt præsenterer vi en række oplæg fra kongressens sessioner, der var grupperet under temaer spændende fra "Kulturarvspolitik og Europamuseer" over "Kundskabsinstitutioner" til "EU - enhed og mangfoldighed". Bidragene, der viderebringes i dette temanummer favner bredt, men viser netop derved de aktuelle tematikker, som rører sig inden for folkloristikken og etnologien i dag. Et af kongressens temaer omhandlede kulturarv og kulturmiljø. I Världsarvets kompleksitet fokuserer Jan Turtinen på, hvordan Unescos ver¬densarvskonvention i udpegelsen og bevaringen af natur- og kulturarv indgår i et komplekst samspil med en række nationale, regionale og lokale interesser. Igennem eksemplet om den svenske regerings nominering af Södra Ölands kulturlandskab viser Turtinen, hvordan tildelingen af ver¬densarvstatussen ikke blot handler om bevarelsen af et unikt landskab, men tillige skaber forhåbninger om regional og lokal udvikling med en øget turisme og nye jobmuligheder. Anja Olsen diskuterer i artiklen Fortiden for fremtiden. Kulturmiljøet, Danmark og Europa, hvordan den politiske interesse for kulturmiljøet i Danmark kan betragtes som en et udtryk for en dansk europastrategi, hvor den politiske interesse for fortiden kan forstås ud fra visioner for fremtiden. Artiklen diskuterer, hvorledes kulturmiljø kan være medvirkende i skabelsen af en europæisk enhed bestående af en kulturel mangfoldighed. Analyserne af kulturarv og kulturmiljø viser, hvordan det internationale og europæiske spiller sammen med nationale, regionale og lokale interesser. Europas enhed består ud fra denne synsvinkel af en lokal og national mang¬foldighed (af fx kulturmiljøer). Dette står umiddelbart står i modsætning til diskussionen om en politisk europæisk identitet, løsrevet fra en kulturel identitet som Jørgen Staun præsenterer i Politisk identitet i EU. Staun disku¬terer dannelsen af en politisk identitet i EU i relation til idéen om national identitet. Herunder problematiserer Staun den gængse dikotomi mellem en tysk/østlig og fransk/vestlig nationalisme, mellem en romantisk (etnisk) og republikansk (civic) nationalisme, idet han påpeger, at den republikanske tradition har haft indflydelse på det tyske nationsbegreb. Staun argumenterer for, at EU i relation til udvidelsen bygger på en politisk selvforståelse med rod i den republikanske tradition. Spørgsmålet om en politisk identitet i EU dukker også op i Lasse Kristensen artikel, der tager afsæt i den tjekkiske EU-debat. Kristensen diskuterer de forskydelser, der her finder sted i forhold til forståelsen af suverænitet og identitet i udviklingen af den Tjekkiske Republik fra en post-kommunistisk stat til et EU-medlemsland. Nicolette Makovicky går mere konkret ind i diskussionen af selve identitetsformationens konstruktion i hendes studie af kniplingernes rolle i skabelsen af national identitet i Slovakiet og i de hertil knyttede sociale og ideologiske formationer. Kniplingerne fungerer ikke blot som markører, men som aktive aktører, hvilket danner udgangspunktet for at vise den materielle kulturs betydning i både historiske og nutidige identitetsformationer. Xenotransplantation er temaet i Markus Idvall artikel Xenoingenjörers strategiska öppenhet, der handler om videnskabsproduktion i informationsalderen. Transplantationsklinikken beskrives som et innovativt miljø og danner baggrund for at vise, hvordan information har indflydelse på sociokulturelle og politiske processer. Information bliver her beskrevet som en distributør af et kundskabsintensivt vidende, der har betydning for specifikke grupper og interessers positionering på forskellige arenaer. Bidragene i dette nummer af Nord Nytt aftegner ikke blot temaer i de kulturvidenskabelige strømninger, men også processen i det enkelte arbejde. Artiklerne er således ikke udtryk for sammendrag af afsluttede projekter. Forfatterne står forskellige steder i processen og forskellige steder i deres personlige karriereforløb - før eller efter feltarbejde, midt i et forskningsprojekt,ved indgangen til et Phd-studie eller efter et nyligt afsluttet speciale. Illustrationerne, der samler bidragene er inspireret af kongressens ekskursion, hvor Inge Adriansens viste rundt i Helsingør omegn og fortalte om udvalgte mindesmærker historie. Mindesmærkerne markerer ligesom den skrevne tekst monumenter i historien. De er således ikke blot noget i dem selv men netop i den kontekst de er blevet rejst.   Karen Ida Dannesboe & Lisa Rosén Rasmussen