Indledning Nord Nytt 94: Serving Society ’Serving Society’ - titlen på dette nummer af Nord Nytt refererer til temaet for NEFA-Nordens sommerseminar 2004. Seminaret fandt sted i Danmark med deltagelse fra andre nordiske lande og var et forsøg på at sætte fokus på, hvordan kulturvidenskaben bidrager til samfundet. Gennem oplæg fra nordiske etnologer og folklorister samt workshops, hvor både oplægsholdere og seminardeltagere deltog, blev problematikken tematiseret ud fra flere vinkler. Ved at anlægge historiske perspektiver på kulturfagenes legitimering blev det belyst, hvordan kulturvidenskabelige praksisser gennem tiden har influeret og er blevet influeret af sociale og kulturelle processer. Kulturfagenes videnskabelige potentiale blev ligeledes sat til diskussion, og der blev reflekteret over kulturfagenes position i samfundet. Endelig blev mødet mellem det videnskabelige produkt og offentligheden også debatteret. Dette nummer af Nord Nytt er blevet til i samarbejde med NEFA og præsenterer en række oplæg fra seminaret, der forholder sig til førnævnte temaer. De første artikler indkredser, hvordan etnologien og folkloristikken er blevet legitimeret gennem tiden. Den politiske brug af folklore i Finland er således temaet for Ulrika Wolf-Knuts artikel ’Folklore and Politics - the Finnish Experience’. Wolf-Knuts skitserer den skiftende, men ofte meget systematiske brug af folklore i forhold til politisk legitimering, identitetsskabelse og grænsedragning. Særlig opmærksomhed tildeles det nationalromantiske folkeepos Kalevala. Signe Mellemgaard introducerer i sin artikel ’'Til fleres nytte'. One hundret years of Danish Ethnology in the service of society’ historien om den danske etnologi, og viser, hvordan dennes rolle har forandret sig gennem tiden. Ved at se på, hvordan etnologien har tjent samfundet, samt ved at stille spørgsmål til den måde, hvorpå etnologer har overvejet effekten af deres subjekt, giver artiklen indsigt i, hvordan forskningssubjektet har transformeret sig gennem H. F. Feilberg, striden mellem Troels Troels-Lund og Dietrich Schäfer, Axel Steensberg, Bernard Olsen, Bjarne Stoklund og Thomas Højrup. De følgende artikler belyser kulturvidenskabens videnskabelige potentiale og position i samfundet. I artiklen ’Kultur og økonomi’ følger Orvar Löfgren oplevelsesøkonomien spor i Skandinavien. Oplevelsesøkonomi som koncept vokser frem i 90’erne, hvor bl.a. turisme, underholdningsindustrier og detailhandel går sammen og genopliver gamle regioner og urbane steder og skaber nye spændende oplevelseslandskaber. Forfatteren peger på, at dette felt, hvor kulturen økonomiseres og økonomien kulturaliseres, skaber et behov for et kritisk etnologisk blik på de måder, hvorpå kultur bliver en del af den nye økonomis produktionssystem. På baggrund af erfaringen med udarbejdelsen af et masterprogram i Service Management reflekterer Karin Salomonsson over de nye veje etnologien er gået i de seneste år. Bevægelsen over i de mere markedsorienterede sektorer har skabt en frygt for at blive ‘opslugt’ og udnyttet, men Salomonsson argumenterer for, at etnologien i kraft af sin kritiske og refleksive tilgang tværtimod kan gøre sig gældende ved at blande sig i udviklingen på markedet. Derudover tematiserer en række artikler, hvordan det videnskabelige produkt bliver mødt af omverdenen, og hvordan det spiller en rolle i erhvervslivet og i den offentlige debat. Med udgangspunkt i Estlands Nationalmuseum ser Pille Runnel i sin artikel "National Identity and State building in post Soviet Estonia - experiences of "reinventing" the Estonian National Museum" på udviklingen af en national identitet og nationen i Estland. Artiklen eksemplificerer, hvordan den estiske nationaldragt er involveret i dette ’nationale projekt’. Dragten, der er udbredt i estiske sang- og dansefestivaler, bruges her til at vise de nationale symboler, der er knyttet til folkekulturen. Med dette afsæt og med udgangspunkt i Nationalmuseet som case diskuterer forfatteren, hvordan etnologer bør lære at blive hørt og præsentere resultatet af deres arbejde indenfor de eksisterende samfundsdiskurser. I artiklen ’Help, we are attractive on the business market!’ reflekterer Kirsti Mathiesen Hjemdahl over forskerens rolle i erhvervslivet. Med udgangspunkt i egne faglige erfaringer med temaparker i Norge understreger forfatteren, at det i stor udstrækning handler om at overbevise omverdenen og erhvervslivet om, hvordan en kulturel baseret viden kan være med til at rejse nye spørgsmål og udpege nye perspektiver. Med udgangspunkt i mediernes anvendelse af eksperter gennem de seneste år analyserer Jakob Arnoldi, hvordan disse eksperter styrer debatten herhjemme. Med Bourdieus optik omkring kulturel kapital forsøger Arnoldi at give nogle bud på, hvorledes eksperter kan opnå en form for magt over flere felter, end deres uddannelse og viden egentlig giver ret til. Eftersom ’Serving Society’ i høj grad var båret oppe af studenterkræfter bringer Nord Nytt nogle af de mange og gode studenteroplæg, som også var at opleve på seminaret. Oplæggene debatterer etnologiens rolle i samfundet og giver hver især deres bud på aspekter ved etnologien, der kan engagere etnologien yderligere i samfundet. Trine Olsen argumenterer for etnologers kompetencer inden for erhvervsetnologien, men også for at vi som ’kulturlige’ analytikere ikke blot skal gøre knæfald for ethvert af erhvervslivets krav om markedstilpasning. Jeppe Høst slår i sit indlæg til lyd for en mere anvendelsesorienteret tilgang til kulturanalysen. Via noget så eksotisk som afrikansk filosofi anskueliggøres en praksis- og anvendelsesorienteret tilgang til den europæiske etnologitradition. Kristine Holm-Jensen advokerer for, at diskussionen om etnologiens studiefelt bør handle om, hvordan et fænomen studeres, i stedet for hvad der studeres. Slutteligt kommenterer og reflekterer Carina Ren over et forskeroplæg om den klassiske ’bildung’ som forsker- og dannelsesideal i forhold til den kreative økonomis stadig voksende indflydelse på uddannelsessektoren. Med en stor tak til Morten Krogh Petersen præsenterer vi med dette nummer Nord Nytt i et nyt format og i et nyt mere læsevenligt layout. Indholdsstrukturen er fortsat den samme med plads til både artikler uden for tema, debat og boganmeldelser. Med det nye layout er sideantallet lidt mindre en tidligere, men tekstmæssigt er størrelsen uændret. Karen Ida Dannesboe, Carina Rohrbach, Lisa Rosén Rasmussen & Jacob Suhr Thomsen