Indledning Nord Nytt 95: EU i Europa - Europa i EU ”Det, vi nu skal opbygge, er en union af hjerter og ånd, som hviler på alle følelser af et skæbnebestemt fællesskab, på en bevidsthed om et europæisk tilhørsforhold” (Romano Prodi, tidligere formand for kommissionen, 1999) I tomrummet efter 2. verdenskrig blev de første skridt til det, vi i dag kender som EU, taget. I fællesskabets første mange år handlede det om økonomi og politik, men i løbet af 1980-90’erne blev der også føjet sociale og kulturelle dimensioner til samarbejdet. Der skulle nu også opbygges en kollektiv europæisk bevidsthed. I lyset af denne transformation er kulturvidenskaben i stigende grad blevet interesseret i EU, Europa og europæisk integration. EU placeres i Europa, og Europa defineres ud fra den nye konstruktion af EU, idet EU-institutionerne promoverer billedet af Europa, dels som en historisk og kulturel enhed, dels som et rum for kulturel mangfoldighed. Dette har åbnet mulighed for fornyet diskussion af forholdet mellem kultur og politik, idet der sker en udstrækning af det politiske felt, hvor nye kulturelle og politiske enheder tager form i relation til det europæiske projekt. Dette nummer af Nord Nytt tematiserer relationen mellem EU, Europa og kulturvidenskaben. Blandt de spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på de aktuelle transformationer, er, hvordan kulturforskningen kan bidrage til en teoretisk begrebsliggørelse af EU og Europa. I mødet med processerne på EU og europæisk plan udfordres eksisterende begreber. Stillet i denne situation må traditionelle forståelser af begreber som stat, folk, kultur og nation tages op til revision. Kan begreber som disse overhovedet tænkes ind i forhold til de aktuelle integrationsprocesser på europæisk plan? Artiklerne i dette nummer eksemplificerer, hvordan størrelserne Europa og EU kan behandles empirisk og teoretisk og dermed, hvordan kulturvidenskaben kan bidrage til forståelsen af de aktuelle processer. Artiklerne giver indblik i temaets diversitet ved at bevæge sig både inden for EU-institutionerne og udenfor og bidrager til forståelsen af de processer, der foregår dels på politisk og institutionelt niveau, dels på hverdagens mikroniveau. I denne sammenhæng bringer artiklerne læseren tæt på aspekter vedrørende uddannelsesområdet, vor forståelse af Østeuropa, EU-skepsissen, artikuleringen af Europa i EU-kommissionen og EU-forfatningen. Vi starter med vores forståelse af Østeuropa, som Carina Ren undersøger i artiklen ”Børn og barbarer” – forestillinger om den østeuropæiske fremmede. Med Polen som eksempel spores konstruktionen af forestillingen om den østeuropæiske fremmede via oplysningstidens rejsebreve, avisdebatter om roepolakker i Danmark og mediedækningen af østudvidelsen i EU. I artiklen Europa med egne øjne gælder det forestillingerne om Europa, som de ser ud for en gruppe gymnasielærere og –elever, der deltager i et europæisk samarbejdsprojekt. Karen Ida Dannesboe og Lisa Rosén Rasmussen vender i deres artikel blikket mod processer for europæisk integration på uddannelsesområdet, der med afsæt i politiske visioner og tiltag på europæisk niveau tager form på hverdagens mikroniveau. Relationen mellem politikken og det europæiske projekt diskuteres også af Sara Priskorn, Iben Rørbye og Stine Schultze i artiklen En forfatning for Europa - EU i spændingsfeltet mellem kultur og politik. Artiklen fokuserer på debatten omkring etableringen af en fælles forfatning for EU. To forskellige kulturbegreber er på spil i debatten: kultur forstået som politisk kultur og kultur knyttet til nationalstaten og hverdagslivet. Forfatterne rejser spørgsmålet om, hvilke konsekvenser disse to kulturforståelser kan få for det europæiske projekt. I artiklen EU som chance eller Schanze – Et politisk og kulturelt mulighedsrum eller en forsvarsmur? gælder det relationen mellem EU og det nationale. Henning Güldenstein og Sanne Kok viser, hvordan en række EU-skeptiske medlemmer af EU-parlamentet til trods for at befinde sig på hver sin politiske fløj i deres kritik af EU trækker på ens forståelser af nationalstat og national identitet. I artiklen Virtual Europe flytter vi blikket fra EU-parlamentet til en anden EU-institution. Den franske antropolog Marc Abélès analyserer det fokus på fremtiden, som dominerer arbejdet i EU-kommission. I EU-kommissionen skabes et ahistorisk og deterritorialiseret Europa igennem forhandling og kompromis. Dette virtuelle Europa har stigende betydning for vores opfattelse af politik og identitet. Temaet EU i Europa – Europa i EU er som nævnt anledning til, at både gamle og nye diskussioner indenfor kulturvidenskaben tages op og stilles i et nyt lys. Dette afspejles også i dette nummers debatsektion, hvor Laura Skardhamar argumenterer for, at EU aktualiserer diskussionen af, hvordan vi som kulturforskere kan analysere politik. Samtidig bidrager hun med en teoretisk refleksion over udviklingen af et etnologisk politikbegreb. Med en empirisk fundering sender Anette Prilow et rejsebrev fra en etnologistuderendes erfaringer med arbejdet i EU-bureaukratiet og det at blive del af sit studieobjekt. God læselyst! Karen Dannesboe, Kristine Holm-Jensen & Lisa Rosén Rasmussen