Indledning Nord Nytt 96: Nødvendige kompetencer Kompetencer! Alle taler om kompetencer. Det være sig faglige, sociale eller personlige kompetencer. De er alle i høj kurs i dagens samfund. Tæt knyttet til kompetencer er viden, der udpeges som en af de primære ressourcer i dagens samfund. Dette anses som led i en uundgåelig udvikling frem mod vidensamfundet. I vidensamfundet udråbes mennesket til det største aktiv. Derfor bliver udviklingen af den enkeltes selv en del af både samfundets og virksomhedernes realisering af sine aktiver. Med fleksibilitet og omstillingsparathed som kodeord skal den enkelte være villig til at lære at lære og til at tage ansvar for egen læring. Dette fokus på den enkeltes udvikling af egne kompetencer formuleres i begreber som selvledelse, selvudvikling og selvrealisering. Kompetenceudvikling og selvudvikling bliver således et integreret hele. Formålet med Nord Nytts temanummer Nødvendige kompetencer er at diskutere kompetencebegrebet i en kulturvidenskabelig kontekst. Det aktuelle kompetencebegreb tager afsæt i erhvervslivets managementtankegang, der efterhånden har vundet indpas inden for en række parallelle områder som eksempelvis pædagogik, uddannelse og i omstruktureringen af den offentlige sektor. Samtidig indikerer managementtankegangen introduktionen af en ny videnforståelse og et nyt menneskesyn inden for erhvervslivet. I dette temanummer gives en række bud på, hvordan begreberne kompetence, selvudvikling og selvledelse kan analyseres ud fra en kulturvidenskabelig synsvinkel. Der tegnes et billede af nye og relaterede definitioner af viden, uddannelse og arbejde. Hertil kommer et skifte i de dominerende forståelser af menneske og samfund. Artiklerne giver hver især deres bidrag til en kulturanalytisk forståelse af begrebernes forandring. Samtidig reflekteres der over betydningen af disse nye begrebsformationer i forhold til den kulturvidenskabelige teori og praksis. I nummerets første tre artikler diskuteres det, hvordan begreberne griber ind i områderne for uddannelse og pædagogik. Svend Brinkmann viser i artiklen Det kompetente menneske, hvordan vidensamfundets syn på medarbejderen har paralleller i synet på den lærende inden for pædagogik og uddannelse. Brinkmann kritiserer kompetencediskursen for en værdiforvirring, hvor den individuelle kompetenceudvikling gøres til mål i sig selv med risiko for, at overordnede sociale, politiske og moralske værdier går tabt. Som alternativ foreslår Brinkmann en dannelsesdiskussion, der i højere grad tager udgangspunkt i overindividuelle værdier. I artiklen Folkeskole – hvis er du? Et etnologisk blik på skolepolitikken analyserer Marie Mortensøn og Pernille Skovgaard Pedersen nutidens folkeskole ud fra et livsformsperspektiv. I vor tids folkeskole ses differentiering af undervisningen – hvorved forskellige børns forskellige ressourcer og kompetencer styrkes – som en af skolens vigtigste opgaver. En nærmere analyse viser imidlertid, at forskellighed i folkeskolen er præget af en bestemt livsforms måde at tænke forskellighed på. Spørgsmålet er, om den dominerende opfattelse af forskellighed i folkeskolen kommer til at favorisere en bestemt livsforms forestilling om forskellighed. Lisa Rosén Rasmussen diskuterer i artiklen En usynlig eksklusion - europæisk uddannelsespolitik som tilpasning eller politisk vision idéerne i den fælleseuropæiske uddannelsespolitik. Forfatteren viser, hvordan den europæiske uddannelsespolitik formuleres ud fra en ’nødvendighedens logik’. Med selvrealisering og selvledelse som positivt ladede selvfølgeligheder gøres mennesket til de europæiske samfunds vigtigste ressource, og uddannelse bliver gjort til samfundets centrale mekanisme for social inklusion såvel som eksklusion. Begreberne om kompetenceudvikling og selvledelse er til dels hentet fra erhvervslivets ledelsesstrategier. Her kendetegner de markante ændringer, som det er relevant at belyse fra en kulturanalytisk vinkel. Päivi Hietalathi argumenterer i artiklen Religiøsitet i vidensamfundet - kan den åndelige overbygning i erhvervslivet belyses via Scientology? for, at kompetencetænkning i erhvervslivet har en religiøs dimension. Ved at sammenligne kompetencetænkningen med den nyreligiøse bevægelse Scientology identificeres kernen i denne religiøsitet som værende et holistisk menneskesyn, der hylder kreativ udvikling. Hietalathi fremsætter i artiklen den formodning, at kompetencetænkningen indeholder et element af totalitær styring over for medarbejdere. Også artiklen Vidensregnskaber – en analyse af en ny regnskabsform i dansk erhvervsliv beskæftiger sig med erhvervslivet. Her analyserer Karen Boll udbredelsen af vidensregnskabet som et nyt ledelsesværktøj. Forfatteren diskuterer konstruktionen af vidensregnskabets paradoksale objekt. Det drejer sig om en medarbejder, der dels bliver ansvarliggjort for egen udvikling, dels udsættes for øget kontrol og derved fratages ansvar. Forfatteren argumenterer endvidere for, at vidensregnskabet ikke blot afspejler udbredelsen af et økonomisk rationale, men også et postmoderne rationale, der spreder sig til områder som eksempelvis regnskabspraksis. Alle taler om kompetencer – men taler de egentlig om det samme? Dette ser Signe Boeskov og Peter Hussmann Sørensen nærmere på i artiklen Situerede kompetencer - en kulturanalytisk kvalificering af kompetencernes kompleksitet. Forfatterne står fast på, at kompetencebegrebet ikke kan bruges ureflekteret. Kompetencer tilskrives betydning i konkrete kontekster, af konkrete personer, på konkrete steder og i forhold til konkrete arbejdsopgaver. Kompetencer er således situerede. Dette aspekt må inddrages i diskussionen af kompetencer, før en nuanceret diskussion af disse kan blive mulig. Dette nummer af Nord Nytt bringer afslutningsvis et debatindlæg, hvor Espen Suenson går kritisk til værks over for Thomas Højrups brug af produktionsmåden enkel vareproduktion, som det benyttes i stats- og livsformsteorien. Forfatteren har lokaliseret i fejl i udredningerne bag enkel vareproduktion og beskriver i artiklen, hvordan denne fejl har indsneget sig, samt hvordan der kan rettes op på problemet.   God læselyst! Kristine Holm-Jensen, Lisa Rosén Rasmussen & Espen Suenson