Indledning Nord Nytt 97: Integration Historisk har begrebet integration knyttet sig til en diskussion af samfundets interne sammenhængskraft. I de seneste årtier er denne betydning af integrationsbegrebet veget for en forståelse, der betegner relationen mellem på den ene side flygtninge og indvandrere og på den anden side et givent majoritetssamfund. Denne relation er blevet genstandsfelt for et efterhånden omfattende forskningsfelt, der udgøres af en bred vifte af fagdiscipliner inden for samfunds- og kulturvidenskaberne. I kraft af feltets tværfaglige karakter er integrationsforskningen kendetegnet ved en mangfoldighed af såvel metodiske som teoretiske perspektiver. Et fællestræk ved en betydelig del af forskningen er, at den studerer flygtninge og indvandreres inklusion i forskellige sfærer, der udpeges som havende betydning for deres integration i samfundet. Herunder belyses deres deltagelse i demokratiske valg, deres repræsentation i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, samt deres brug af forskellige velfærdsydelser. Denne tilgangs til integrationsforskningen frembringer almindeligvis håndgribelige argumenter i form af økonomiske beregninger og statistiske opgørelser og inddrages ofte i den politiske planlægning. I dette nummer af Nord Nytt vil du imidlertid ikke finde hverken tabeller eller statistikker. Vi har i stedet givet ordet til den humanistiske integrationsforskning, der snarere indebærer en diskussion af, hvad integration grundlæggende er. Den humanistiske vinkel på integration er således ofte kendetegnet ved, at den ikke i udgangspunktet er en målbar og eksakt videnskab i den forstand, at den ser det som sin primære opgave at kortlægge og være konkret løsningsorienteret. I stedet problematiserer den temaer som social, kulturel og strukturel organisering og sammenhængen med individers muligheder og handling i et givent samfund, herunder handlingsrationaler, inklusions- og eksklusionsprocesser, kategoriseringsmekanismer, og repræsentationer. En vigtig pointe ved denne tilgang er, at der åbnes op for en potentiel kritik af egne skævheder i mødet med det ”fremmede”. Det er hermed ofte et relationelt og processuelt perspektiv, der anlægges i denne gren af kulturvidenskaben, hvilket gør tilgangen multifacetteret og uensrettet, og som ikke alene fokuserer på dem, der så og sige skal integreres eller på deres mangler for at blive det. Med dette temanummer håber vi således at kunne være medvirkende til at begribe, begrebsliggøre og bidrage til en yderligere kvalificering af integrationsdebatten. Artiklerne i dette nummer tager forskellige tematikker op inden for integrationsdebatten, og tager ligeledes afsæt i forskellige empiriske felter. Nogle temaer tildeles allerede meget opmærksomhed og er velkendte fra medierne, herunder spørgsmålet om koncentrationen af flygtninge og indvandrere i de såkaldte ghettoer og deres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Her diskuteres tematikkerne dog oftest ud fra andre præmisser. Temanummeret tager også fat i problemstillinger, der ikke så hyppigt er på dagsordenen i den almene debat som eksempelvis ekstrem marginalisering i form af hjemløshed og repræsentationen af den kulturelle mangfoldighed i kunst. Temanummeret lægger ud med artiklen Mellem Entydighed og Ambivalens af Signe Grønbæk og Dorthea Kaas, der giver et bud på, hvordan integrationsforskningen kan og bør udfordre den magtfulde forestilling om, at etnisk boligsegregering hæmmer etniske minoriteters integration i det danske samfund. Den overordnede tese er, at den konstruerede sandhed om ghettoen og dens beboere konsoliderer en ”os” og ”de andre”-tænkning og bliver således aktivt medvirkende til en yderligere polarisering med etnisk fortegn. ”Den fremmede” som begrebsstruktur diskuteres også af Sine Grumløse, Pia Hansen og Sara Priskorn, der i artiklen Den kortest mulige vej til arbejdsmarkedet – et integrationspolitisk paradoks tager udgangspunkt i den danske integrationspolitik, der kommer til udtryk i en arbejdsmarkedsorienteret integrationsstrategi. Forfatterne peger på, at denne strategi rummer paradokser, der ofte fremmer snarere end som tiltænkt bekæmper uligheden i samfundet. Temanummerets antropologiske bidrag ser nærmere på muligheder og barrierer for integration blandt unge flygtninge. Karna Kühnell Gautier har lavet feltarbejde blandt unge uledsagede asylansøgere og beskæftiger sig med de unges måder at forholde sig og handle, mens deres asylsag behandles, og ikke mindst studerer hun, hvordan præ-asyltiden præger dem senere i livet. Feltarbejdet er også omdrejningspunktet i Annie Elise Geilmans artikel Connecting Ethnicity, Gender and Urban Space. Med denne artikel flyttes fokus fra Danmark til England nærmere bestemt til somaliske og bangladeshiske kvinder i Cardiff. Forfatteren studerer kvindernes dagligdag og sætter fokus på diskussionen af forholdet mellem kvindernes etnicitet og deres køn. Rikke Andreassen har i sin ph.d.-afhandling undersøgt de danske nyhedsmedier og deres fremstilling af etniske minoritetskvinder. Det er forfatterens pointe, at disse kvinder ofte fremstilles som undertrykte og uselvstændige, og at denne fremstilling samtidig skaber et ganske bestemt billede af den (ægte) danske kvindes frigjorthed. Dette er blevet til artiklen: Nyhedsmediernes konstruktioner og intersektioner af køn, race, integration og ligestilling fra 1970’erne til 2000’erne. Tina Kallehave flytter fokus fra kvinder til mænd, idet hun med artiklen Hjem og hjemløshed blandt somalske mænd stiller skarpt på to somaliske mænds forskellige livsforløb. Med udgangspunkt i mændenes livshistorier underbygger hun pointen om, at hjemløshed indebærer et dobbelt tab, der dels rummer tab af bolig og i særdeleshed tab af betydningsfulde sociale relationer. Et helt andet genstandsfelt finder man hos Leena Marsio, der med sin artikel Cultural Policy and Cultural Diversity: Challenges and Solutions in Scandinavia evaluerer de norske, danske og svenske tiltag til støtte af kulturel diversitet på den performative kunstscene. Forfatteren peger på, at der er nogle generelle værktøjer at tage i brug, hvis man ønsker at skabe et performancemiljø, der i højere grad rummer kulturel diversitet og således fremmer en inklusion af ”de andre”. Vi runder særnummeret af med en filosofisk tilgang til emnet integration, der rejser spørgsmålet om, hvilke epistemologiske problemstillinger begrebet egentlig rummer. Hermed sætter Roger Landauro med sin artikel Integration and the cultural politics of difference. A theoretical critique of a vague conception punktum for et temanummer, der forhåbentlig hidkalder opmærksomhed på, at integration er et multifacetteret begreb, der indbyder til såvel diskussioner om dets definition, integrationspolitiske hensigter samt konkrete studier af praksis.   God læselyst! Sine Grumløse, Pia Hansen og Sara Priskorn