Spil Backgammon om penge på nettet

backgammon_turnering

Backgammon er et spil som menes at have mere end 5000 år på bagen, og selv om Backgammon spillet som vi kender det i dag, ikke er helt identisk med de ældste udgaver af spillet som arkæologer over årene har gravet frem rundt omkring på kloden, går vi ud fra at spillet er et af de ældste brætspil, som stadig spilles den dag i dag.

Nu om dage kan man – takket være teknologiens udvikling og den fagre nye verden – også spille Backgammon på nettet. Den havde de nok ikke set komme, da de for 5000 år siden sleb de første Backgammon-brikker ud af elfenben eller hvad man nu brugte dengang.

Internettet flyder nærmest over med muligheder for at spille Backgammon online, men hvis man vil spille Backgammon om penge, er der kun ét seriøst sted at gøre dette i Danmark. Nemlig hos Danske Spil.

I Danske Spils Zezam univers kan du vælge mellem 5 forskellige kendte bræt-, terninge- og kortspil, hvor du kan satse penge mod dine modstandere. Yatzy, Ludo, Whist, Hjerterfri og selvfølgelig Backgammon kan spilles for rigtige penge, og indskuddet vælger du selv. Du kan satse mellem 5 kr. og 100 kr. pr. spil, og når sejren er i hus, får du selvfølgelig alle præmiepengene for dig selv.

Men det er ikke alt. Uanset om du vælger at spille Backgammon, Ludo, Hjerterfri, Whist eller Yatzy for penge, får du samtidig chancen for at blive udtrukket til at deltage i jackpotspillet.

Det er en tilfældighedsgenerator som udvælger, hvem der skal spille jackpotspil, og hvis det bliver dig som får chancen for at vinde en af de store jackpots, vil du ikke være i tvivl. Du får nemlig en tydelig besked på din computerskærm, som i detaljer forklarer dig, hvad du skal gøre for at vinde jackpotten. Hvis det er et terningespil du er ved at få jackpot i – som f.eks. Ludo, Yatzy eller Backgammon – skal du typisk slå et bestemt slag med terningerne. Det er nemt og det handler udelukkende om at være heldig.

En jackpot i ét af de 5 forskellige Zezam-spil er typisk mellem 15.000-20.000 kr. værd, men den kan sagtens blive endnu større. Du behøver med andre ord ikke satse mere end 5 kr. på et spil Backgammon for at have chancen for at vinde tusindevis af kroner, og selv om du ikke skulle gå hen at vinde jackpotten – ja, så har du forhåbentlig stadig haft det sjovt, mens du spillede Backgammon på nettet.